Ekstra Bladet havde i weekenden stillede skarpt på fødevareminister Henrik Høegh (V), og om det er rimeligt, at han har fået landbrugsstøtte for fem mio. kroner siden 2000.
- Jeg er jo landmand på samme vilkår som alle andre landmænd i Danmark. Og det er politisk bestemt, at landmænd skal have tilskud fra EU. Jeg synes, at det er det mest troværdige, at jeg er landmand på samme vilkår som andre, lyder hans svar til avisen.
Ekstra Bladet vil også høre Henrik Høegh, om det virkelig kan passe, at han kan kæmpe for, at landbrugsstøtten skal fjernes, når han selv lever af tilskuddene.
- Ja, det kan jeg. Hvis vi fik afskaffet tilskuddene i hele EU, ville det være en stor fordel for danske landmænd. Så ville dansk landbrug være konkurrencedygtigt. Så jeg kan sagtens kæmpe for at få støtten væk, siger Henrik Høegh.